Fra dobbelt-a til bolle-å

Af Lisette Rønsig Larsen

Aar, naar, fattiggaard. Mange gange går dobbelt-a igen i forhandlingsprotokollerne. Men hvornår gik vi fra at bruge dobbelt-a til bolle-å på dansk?

Det gjorde vi i 1948. Her gennemførte undervisningsminister Hartvig Frisch en større reform, hvor dobbelt-a blev erstattet med bolle-å som skrifttegn for å-lyde. Tegnene blev byttet ud i almindelige ord og nordiske stednavne, mens fremmede navne og personnavne stadig kunne staves med dobbelt-a.

Med reformen fulgte Danmark efter Sverige, der havde brugt bolle-å siden 1500-tallet, og nordmændene siden 1917. Indførelsen af å’et på dansk havde været diskuteret siden 1800-tallet med et mål om at styrke den danske fornemmelse af et nordisk sammenhold.

Reglen med bolle-å i stednavne blev dog ikke fulgt af alle. Mens forvaltningen i Aarhus Kommune hurtigt tog det til sig, beholdte Aarhus Universitet det dobbelte-a. Også byer som Aalborg og Aabenraa holdte fast i den gamle stavemåde. I 1984 løste undervisningsminister Bertel Haarder op for brugen af dobbelt-a i bynavne. Og den 1. januar 2011 gik Aarhus Kommune tilbage til at stave det officielle bynavn med dobbelt-a. Samtidig blev det dog bestemt, at alle andre end kommunens ansatte fortsat måtte bruge bolle-å.

Siden de første danske retskrivningsordbøger udkom i slutningen af 1800-tallet, søgte det officielle Danmark at ensrette skriftsproget. Men når vi læser de gamle tekster, skal vi huske på, at der ikke er garanti for, at reglerne blev fulgt. Hver enkelt pennefører har sit eget skriftsprog, som vi skal lære at kende.

Frischs retskrivningsreform er den hidtil største. Udover indførelsen af bolle-å betød den også afskaffelsen af store begyndelsesbogstaver i navneord og fjernelse af det stumme-d i kunne, skulle og ville.

 

Litteratur og kilder

Dansk Sprognævn (2011): Århus eller Aarhus? Se online her.

Dansk Sprognævn (2012): Hurtigt overblik over retskrivningsordbøger gennem tiden. Se online her.

Henrik Galberg Jacobsen (2010): Ret og skrift. Officiel dansk retskrivning 1739-2005

Skriv kommentar
*
*