Af Jan Mattias Jonsson Agger Har du svært ved at læse håndskrifterne der skal bruges til din opgave eller dit slægtsforskningsprojekt? Eller har du en trykt historisk tekst som du gerne vil gøre søgbar? Så kan hjælpen være på vej! Som nævnt i det seneste blogindlæg har projekt Retro arbejdet med transskriberingsværktøjet Transkribus og lavet […]

Læs mere

Af Jan Mattias Jonsson Agger På samme tid som arkiver og frivillige gør et stort stykke arbejde for at digitalisere og transskribere protokoller, foretages et stykke arbejde, der i fremtiden kan være med til at gøre håndskrevne kilder mere tilgængelige. De transskriberede sider hjælper nemlig også med til at gøre studier af håndskrevne kilder mere […]

Læs mere

Af Niels Jacob Faurholdt Olesen I forhandlingsprotokollerne kan du støde på kendte og ukendte stillingsbetegnelser. Nogle af dem der forekommer ofte, er husmand, gårdejer og boelsmand. Betegnelserne fortæller både om den mængde jord en person ejede og om personens status i samfundet. Herunder finder du en præsentation af de tre betegnelser: Husmanden, der forkortes hmd, […]

Læs mere

 Af Niels Jacob F. Olesen Det er muligt, at du støder på alimentationssager i forhandlingsprotokollerne. Alimentation betyder underhold eller underholdsbidrag. Formålet med alimentationssager var at fastsætte et børnebidrags størrelse. Man skal ikke forveksle disse sager med faderskabssager, hvor man søgte at bestemme faderen til et barn født uden for ægteskab. Både alimentations- og faderskabssager blev […]

Læs mere

Af Lisette Rønsig Larsen Når du transskriberer eller læser forhandlingsprotokoller, kan du støde på det mere eller mindre sirligt svungne ℔, libra pondo. Tegnet kan beskrives som en sammenskrivning af bogstaverne l og b. På dansk kaldes det pund, men tegnet skal ikke forveksles med den britiske møntfod pound, som skrives £. De to former […]

Læs mere

Af Lisette Rønsig Larsen I forhandlingsprotokollerne vil du støde på, at navneord, måneder og ugedage til forskel fra i dag kan være skrevet med stort. Den officielle skillelinje i brugen af store og små begyndelsesbogstaver er undervisningsminister Hartvig Frischs retskrivningsreform i 1948. Men da der ikke på samme måde som i dag herskede retskrivning, var […]

Læs mere

Af Lisette Rønsig Larsen Aar, naar, fattiggaard. Mange gange går dobbelt-a igen i forhandlingsprotokollerne. Men hvornår gik vi fra at bruge dobbelt-a til bolle-å på dansk? Det gjorde vi i 1948. Her gennemførte undervisningsminister Hartvig Frisch en større reform, hvor dobbelt-a blev erstattet med bolle-å som skrifttegn for å-lyde. Tegnene blev byttet ud i almindelige […]

Læs mere

Af Jan Mattias Jonsson Agger Det er ikke altid lige let at tyde sogne- og byrådsprotokoller. Protokollen fra ét møde kan være skrevet med letlæst, sirlig skrift, mens det næste møde er gengivet med kragetæer. I nogle kommuner ses det tydeligt, at samme person står for protokollen hver gang, mens andre kan være mere varierende. […]

Læs mere

Af Kristian Pindstrup Sidder man med sognerådsprotokoller fra perioden omkring besættelsestiden, vil man måske undre sig over, hvorfor man med jævne mellemrum kan støde på sager om rotteudryddelse. Den særdeles levedygtige, altædende og forurenende rotte har i flere århundreder været anset for at være et skadedyr, som danskerne med forskellige tilgange har forsøgt at komme […]

Læs mere

 Af Niels Jacob F. Olesen Ved et sognerådsmøde den 11. maj 1903 i Aaby skole blev en skrivelse fra amtet behandlet. I skrivelsen stod der, at der skulle foretages indsamling af oldenborrer. Oldenborren er en bille, som særligt i den sidste halvdel af 1800-tallet var en pestilens for landmænd i Danmark og resten af Europa. […]

Læs mere