Af Lisette Rønsig Larsen Når du transskriberer eller læser forhandlingsprotokoller, kan du støde på det mere eller mindre sirligt svungne ℔, libra pondo. Tegnet kan beskrives som en sammenskrivning af bogstaverne l og b. På dansk kaldes det pund, men tegnet skal ikke forveksles med den britiske møntfod pound, som skrives £. De to former […]

Læs mere

Af Lisette Rønsig Larsen I forhandlingsprotokollerne vil du støde på, at navneord, måneder og ugedage til forskel fra i dag kan være skrevet med stort. Den officielle skillelinje i brugen af store og små begyndelsesbogstaver er undervisningsminister Hartvig Frischs retskrivningsreform i 1948. Men da der ikke på samme måde som i dag herskede retskrivning, var […]

Læs mere

Af Lisette Rønsig Larsen Aar, naar, fattiggaard. Mange gange går dobbelt-a igen i forhandlingsprotokollerne. Men hvornår gik vi fra at bruge dobbelt-a til bolle-å på dansk? Det gjorde vi i 1948. Her gennemførte undervisningsminister Hartvig Frisch en større reform, hvor dobbelt-a blev erstattet med bolle-å som skrifttegn for å-lyde. Tegnene blev byttet ud i almindelige […]

Læs mere

Af Jan Mattias Jonsson Agger Det er ikke altid lige let at tyde sogne- og byrådsprotokoller. Protokollen fra ét møde kan være skrevet med letlæst, sirlig skrift, mens det næste møde er gengivet med kragetæer. I nogle kommuner ses det tydeligt, at samme person står for protokollen hver gang, mens andre kan være mere varierende. […]

Læs mere