Af Niels Jacob Faurholdt Olesen

I forhandlingsprotokollerne kan du støde på kendte og ukendte stillingsbetegnelser. Nogle af dem der forekommer ofte, er husmand, gårdejer og boelsmand. Betegnelserne fortæller både om den mængde jord en person ejede og om personens status i samfundet.

Herunder finder du en præsentation af de tre betegnelser:

Husmanden, der forkortes hmd, støder vi tit på i protokollerne. Husmænd befandt sig statusmæssigt mellem bønder og daglejere. Der var både husmænd med og uden jord. Stederne med jord havde som regel et areal på under 20 tønder land alt afhængig af jordboniteten. Med landboreformerne i slutningen af 1700-tallet var der blevet mange husmænd med jord nok til at få mad på bordet. Brugene var dog stadig så små, at husmanden måtte arbejde som daglejer på større gårde for at klare sig.

’Gårdejer’ blev almindeligvis brugt op gennem 1800-tallet og i starten af 1900-tallet til at betegne den mand, der sad på en gård. Gårdejer forkortes i forhandlingsprotokollerne grd. Størrelsen på en gård var med et udbytte på en til tolv tønder hartkorn. Før de nævnte landboreformer, hvor selveje ikke var helt så almindeligt, brugte man ordet gårdmand, da det dækkede over flere ejerformer.

En mere sjælden landboer i protokollerne er boels- eller bolsmanden. Han forkortes boelsmd i protokollerne, og var en mellemting mellem en husmand og en gårdejer. Typisk blev en boelsmand defineret som en, der sad på et brug med et udbytte på over én tønder hartkorn, men under to.

Disse forklaringerne på og skellene mellem de tre typer er overordnede. Du skal derfor være opmærksom på, at betydningen varierer fra sted til sted og over tid.

 

Litteratur og kilder

Erik Alstrup og Poul Erik Olsen (red.) (1991): Dansk Kulturhistorisk opslagsværk, bind 1

Niels Kayser Nielsen (2011): Husmænd. I: Danmarkshistorien.dk. Se online her.

Skriv kommentar