Danske kommune- og lokalarkiver kan med knap to millioner kroner fra store fonde og Aarhus Universitet i ryggen træde et stort skridt længere ind i fremtiden. Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Velux Fonden og Carlsbergfondet har doneret midler til at udvikle computermodeller til at læse historiske dokumenter, der er skrevet i hånden.
Støtten gives til projektet Retrodigitalisering.
Projektets hovedformål er at sikre dansk kulturarv ved at digitalisere centrale kilder til dansk lokalhistorie og i samme proces udvikle modeller til maskinel genkendelse af håndskrift.
Det sker ved hjælp af et internationalt program, kaldet Transkribus, der er udviklet og testet af et stort hold af europæiske forskere. Transkribus lærer skriften at kende ved, at man skriver et udvalg af tekster ind. Denne del er ofte overladt til dygtige frivillige.
Et andet hovedformål er at samle danske stads- og kommunearkiver om et crowdsourcingprojekt, der gør det muligt at arbejde videre med frivillige under og efter Corona.
Hvorfor er der brug for computere til at læse gamle dokumenter?
Svaret på det spørgsmål er det samme som at stille spørgsmålet, hvem der kan læse håndskrift? I dag er det ikke nær så mange som før i tiden. I fremtiden vil det være endnu færre. Hvad nytter det da, at danske arkiver har den ene kilometer af arkivalier liggende efter den anden? Hvad gavn gør det, at der er lagt hundredtusinder af skannede dokumentsider på nettet, hvis de færreste kan læse dem?
Projektet drives af Organisationen Danske Arkiver og Aarhus Stadsarkiv. Stadsarkivar Søren Bitsch Christensen, Aarhus Stadsarkiv, ser store perspektiver i det:
”Evnen til at læse, hvad folk før os har skrevet i hånden, er afgørende for, at arkivalierne giver mening for andre end fagfolk og en lille dedikeret skare. Arkiverne har gennem årene vist helt særlige evner til at demokratisere historien og bruge den til at skabe fællesskaber og digitale netværk. Det er den arv, vi nu bygger videre på. Samtidig skaber vi digitale forskningsdata, som fremtidens historikere kan arbejde med.”
Charlotte Voss er arkivar og leder af Gladsaxe Byarkiv samt formand for Organisationen Danske Arkiver:
”Med de store donationer fra fondene kan vi nu tilbyde arkiver og deres frivillige et moderne digitalt projekt. Det bliver nemlig brug for mange frivillige, når man skal skrive et udvalg af teksterne ind. Jeg håber, vi hermed kan skabe yderligere samarbejde på tværs af kommunerne landet over.”
Man kan spørge sig selv, hvor effektive computermodellerne er?
Søren Bitsch Christensen er optimist. ”Officielle kilder skrevet med en embedsmands trænede og sikre hånd læses med omkring 4-5 procent fejl. Men er teksten mere knudret og utydelig, er det klart, at der skal læses mere korrektur. Men uanset hvad så gælder det, at jo flere dokumenter modellerne kender til, jo bedre bliver deres evne til at læse korrekt.”
Det lokale demokratis historie
En sidste gevinst ved projektet er den kildetype, der skal arbejdes med.
Danmark og de øvrige nordiske lande hører til de mest transparente og mindst korrupte samfund i verden og har tillige en meget høj grad af tillid blandt befolkningen indbyrdes og til beslutningstagerne. Politologer og historikere forklarer blandt andet dette med den lange tradition for lokalt demokrati.
De nordiske lande indførte i første halvdel af 1800-tallet en decentral politiske ledelse ved siden af de nationale regeringer. I Danmark blev sognekommunerne skabt i 1841/42. I købstæderne blev byrådene etableret i 1868. De første årtier var disse kommunalbestyrelser ledet af en snæver elite af mænd, men med tiden blev den folkelige basis bredere, og til sidst var der tale om et fuldt demokratisk styre. Kommunalreformen i 1970 afskaffede sognekommunerne.
Forhandlingsprotokollerne blev ført af sognerådene fra første til sidste dag, og de er næsten alle bevaret fra alle cirka 1.200 kommuner. Der er tale om en samling på højt internationalt niveau. De rummer historien om fattiggårde, arbejdsanstalter, vejarbejder, skoler, snerydning, krigserstatninger, uægte børns forsørgelse, offentlige institutioner og anlæg og meget mere. De rummer også oplysninger om tusinder af livsforløb fra vugge til grav.
Sognerådet træder sammen i Brabrand-Kasted Kommune 8. december 1841, første gang under navnet sogneforstanderskab. På det første møde var der afbud fra pastor Hahn på grund af ”upasselighed”, men ellers var alle mand forsamlet og kunne konstituere sig med proprietær Watt som formand. Andre medlemmer blev udpeget til skoleforstandere og til at føre tilsyn med veje, betlere, løsgængeri, sognekørsel mv. (Forhandlingsprotokol fra Brabrand-Kasted Kommune, Aarhus Stadsarkiv).
Yderligere oplysninger ved henvendelse til hhv.
Stadsarkivar Søren Bitsch Christesen, Aarhus Stadsarkiv, tlf. 41 85 65 08, sbch@aarhus.dk
Charlotte Voss, arkivar/leder af Gladsaxe Byarkiv, formand for Organisationen Danske Arkiver, tlf. 39 57 51 37, csfcvo@gladsaxe.dk