Da Peder Holm Frederiksen fra Neder Fløjstrup ikke kom på Bøgildgård

Af Jonas Juul

 

Historien om Peder Holm Frederiksen fylder egentlig ikke særlig meget i Beder-Mallings Forhandlingsprotokol, men denne sag om en drengs anbringelse er alligevel lidt anderledes.

Sagen startede den 14. september 1852. Før da havde den midlertidige formand for Beder-Malling Forstanderskab, forvalter Mohr på Godthåb, skrevet til Bøgildgårds opdragelsesanstalt den 17. juni 1852, om de kunne optage drengen, Peder Holm Frederiksen. Svaret kom den 15. august fra anstaltens forstander, Hr. Schmidt, at det kunne de godt. Prisen for drengens anbringelse blev sat til 20 rigsdaler årligt, og han skulle være forsynet med forskellige beklædningsgenstande samt dåbs- og vaccinationspapirer. Forstanderskabet bestemte ved mødet 14. september, at drengen skulle sendes med alt dette til Bøgildgård.

Bøgildgård, der ligger lidt vest for Kjellerup og nordvest for Silkeborg, var fra 1830 til 1980 en opdragelsesanstalt for unge drenge. Stedet har siden 1980 skiftet navn til Oustruplund og er blevet brugt til indkvartering af kvoteflygtninge og som højskole.

Sagen kunne være sluttet her, men det blev den ikke. Ved næste forstandermøde i Beder-Malling den 28. oktober 1852, hvor alt var klart til Peders afsendelse til Bøgildgård, ”indfandt hans Broder Søren Frederiksen der er Gartner paa Skaarupgaard, sig hos Formanden, og protesterede mod denne Sogneforstanderskabets Foranstaltning, paa Grund af det Røgte, at de paa bemeldte Institut optagne Drenge, skulle lide en alt for stræng Behandling, – hvorfor han af Broderlig Omhu loved fra 1st Novbr. næstkommende at modtage bemeldte Peder Holm Frederiksen til videre Forsørgelse”.

I dag snakkes der meget om den vold m.v. som børn på børnehjem og anstalter blev udsat for, noget der ofte først langt senere kom frem i offentlighedens lys. Det oprindelige ideal for Bøgildgård var, at stedet skulle undgå korporlig afstraffelse. Men det endte med, at Bøgildgårds fine idealer ”stort set med det samme blev erstattet af den barske virkelighed […] metoderne ændrede sig, og blev i begyndelsen af 1900-tallet afdækket og vist frem i offentligheden som afskrækkende eksempel på børnemishandling.” Hvor meget af dette var fremherskende i 1852, vides ikke. Men det er meget interessant, at allerede i 1852 havde Bøgildgård, i hvert fald nogle steder, et grimt rygte.

Søren Frederiksen, som var til stede under dette møde, forventede understøttelse af Beder-Malling Sognekommunes Fattigvæsen, og efter forhandlinger blev han tildelt 16 rigsdaler årligt til at passe sin bror (4 rigsdaler mindre end Bøgildgård skulle have), som udbetaltes per kvartal. Forstanderskabet krævede dog, at Søren sørgede for sin brors skolegang til gengæld for udbetalingen, og at han: ” forinden Udbetaling […] hver Gang skal forevise vedk. [dvs. Peder Holm Frederiksen] Præstes Attest, angl. Drengens Skolegang, – da saafremt denne ikke har været forsvarlig, man da var berettiget til at tilbageholde den tilstaaede aarl. Betaling.” Søren skrev herefter under på aftalen, og da sagen ikke – eller de to brødre i det hele taget – får yderligere omtale, må man formode, at den endte godt.

Baggrunden for Peder Holm Frederiksen var, at han blev født i Neder Fløjstrup i Malling sogn den 20. juli 1842. Hans far hed Frederik Julius Chr. Sørensen og hans mor var den 20 år yngre lokale jordemoder, Maren Pedersen. Hun døde allerede i januar 1848. Hendes død og indsættelsen af den nye jordemoder fylder en del i Beder-Malling forhandlingsprotokol, men i sagen om Peders anbringelse, nævnes det ikke, at han var den tidligere jordemoders søn. I folketællingen for 1845 kan man se Peders familie bo i Neder Fløjstrup. Søren bor der ikke, men man kan se at familien kom fra Gylling syd for Odder. Og i Gylling kirkebøger står at fik Peders far, Frederik Julius, 16. december 1821 fik sønnen Søren med sin daværende hustru Maren Sørensdatter. Søren og Peder var dermed halvbrødre, og der var lidt over 20 år imellem dem. I august 1833 døde Maren Sørensdatter, og allerede i oktober samme år, blev Frederik Julius gift med Maren Pedersen, Peders mor. Herefter flyttede familien fra Gylling til Neder Fløjstrup.

På tidspunktet for sagen om Peders anbringelse i 1852 var storebroren Søren allerede gift med Christine Christensen og de boede i Elsted. De havde tidligere boet i Malling og Vejlby. Det kan fastsættes, at de boede i Elsted i 1852, da Søren Frederiksen blot ni dage inden mødet den 28. oktober 1852 havde fået en søn. Både ved sønnens fødsel og efterfølgende dåb i december 1852 er familien boende i Elsted. Søren Frederiksens beskæftigelse er her – som også nævnt i forhandlingsprotokollen – gartner. De flytter senere til Elev hvor de bor i 1860 og Søren Frederiksen arbejdede som høker. Peder boede dog i 1860 ikke længere ved dem.

Peder dukker dog op igen i 1901 som 58-årig. Han boede her i Sjællandsgade 90 i Aarhus sammen med sin hustru, Ane Pedersen Steen, født 1845. De var begge flyttet til Aarhus i 1875, men tidspunktet for deres vielse og antallet af deres børn er markeret med spørgsmålstegn i folketællingen. Der står dog, at Peder var arbejdsmand på oliemøllen. Ved folketællingen 1906 boede de ikke længere i Sjællandsgade 90, men hvor de så boede, og om de overhovedet levede da, vides ikke.

 

Henvisninger:

Beder-Malling Forhandlingsprotokol 1841-1891, s. 194-199

Folketællinger for Aarhus Amt: Hads Herred, Gylling 1834. Ning Herred, Malling 1845. Vester Lisbjerg Herred, Elev 1860. Aarhus Købstad, Sjællandsgade 1901-1906.

Kirkebøger for Aarhus Amt: Elsted Sogn 1845-1855. Gylling Sogn 1814-1833. Malling Sogn 1831-1854.

Madsen, A. B.: Anmeldelse af Med arbejdet som rettesnor, udateret, (http://www.historie-online.dk/boger/anmeldelser-5-5/med-arbejdet-som-rettesnor, indhentet 04/01-2022)

2 thoughts on “Da Peder Holm Frederiksen fra Neder Fløjstrup ikke kom på Bøgildgård”
  • J. Sørensen says:

    Hvorfor har man ikke brugt lægdsrullerne for at følge Peder Frederiksen ?

    1. maj 2022 at 19:02
    • Kristian Pindstrup says:

      Bloggene skal i udgangspunktet dreje sig om det, man kan finde ved at bruge sognerådsprotokollerne. Selvom der må inddrages yderligere materiale, hvis man vil undersøge en historie til bunds, så er det ikke nødvendigvis målet eller meningen med denne type blogs, fordi det så bevæger sig for langt væk fra udgangspunktet.

      2. maj 2022 at 9:53
Skriv kommentar