Af Louise Hyllested Grønhøj Mange af udfordringerne ved transskriberingsarbejde bunder i, at tusinder af folkevalgte og referenter gennem årene møjsommeligt har ført protokol i hånden for sogneråd og byråd. Det betyder, at mange forskellige hænder har ført protokol, og håndskriften er dermed ikke konsekvent den samme. Det stiller større krav til de personer og de […]

Læs mere

Af Kristian Pindstrup I januar var Sjællandske Nyheder forbi NæstvedArkiverne til en snak med arkivar Tobias Reinel om arbejdet med projekt Retro og Transkribus i Næstved. Det kom der en artikel ud af, hvor man kan læse om det store arbejde, som NæstvedArkiverne og deres flittige frivillige lægger i projektet. Der er blandt andet billeder […]

Læs mere

Den 1. april 1970 trådte kommunalreformen i kraft, og med et slag var den danske geografi og kommunernes og borgernes virkelighed forandret. 86 købstadskommuner og godt og vel 1000 sognekommuner blev til 277, senere 275 kommuner. Danske kommunearkiver og lokalarkiver er nu gået sammen om at digitalisere de gamle kommuners protokoller med kunstig intelligens.   […]

Læs mere

Af Kristian Pindstrup I 2020 er det 50 år siden, at kommunalreformen af 1970 blev indført, og en af målsætningerne med Retro er at markere dette ved at gøre by- og sognerådsprotokoller tilgængelige igennem digitalisering. I den anledning bringer vi et par bemærkninger om, hvordan det står til med projektet. I det forgangne år er […]

Læs mere

Af Niels Jacob Faurholdt Olesen I forhandlingsprotokollerne kan du støde på kendte og ukendte stillingsbetegnelser. Nogle af dem der forekommer ofte, er husmand, gårdejer og boelsmand. Betegnelserne fortæller både om den mængde jord en person ejede og om personens status i samfundet. Herunder finder du en præsentation af de tre betegnelser: Husmanden, der forkortes hmd, […]

Læs mere

 Af Niels Jacob F. Olesen Det er muligt, at du støder på alimentationssager i forhandlingsprotokollerne. Alimentation betyder underhold eller underholdsbidrag. Formålet med alimentationssager var at fastsætte et børnebidrags størrelse. Man skal ikke forveksle disse sager med faderskabssager, hvor man søgte at bestemme faderen til et barn født uden for ægteskab. Både alimentations- og faderskabssager blev […]

Læs mere

Af Lisette Rønsig Larsen Når du transskriberer eller læser forhandlingsprotokoller, kan du støde på det mere eller mindre sirligt svungne ℔, libra pondo. Tegnet kan beskrives som en sammenskrivning af bogstaverne l og b. På dansk kaldes det pund, men tegnet skal ikke forveksles med den britiske møntfod pound, som skrives £. De to former […]

Læs mere

Af Lisette Rønsig Larsen I forhandlingsprotokollerne vil du støde på, at navneord, måneder og ugedage til forskel fra i dag kan være skrevet med stort. Den officielle skillelinje i brugen af store og små begyndelsesbogstaver er undervisningsminister Hartvig Frischs retskrivningsreform i 1948. Men da der ikke på samme måde som i dag herskede retskrivning, var […]

Læs mere

Af Lisette Rønsig Larsen Aar, naar, fattiggaard. Mange gange går dobbelt-a igen i forhandlingsprotokollerne. Men hvornår gik vi fra at bruge dobbelt-a til bolle-å på dansk? Det gjorde vi i 1948. Her gennemførte undervisningsminister Hartvig Frisch en større reform, hvor dobbelt-a blev erstattet med bolle-å som skrifttegn for å-lyde. Tegnene blev byttet ud i almindelige […]

Læs mere

Af Jan Mattias Jonsson Agger Det er ikke altid lige let at tyde sogne- og byrådsprotokoller. Protokollen fra ét møde kan være skrevet med letlæst, sirlig skrift, mens det næste møde er gengivet med kragetæer. I nogle kommuner ses det tydeligt, at samme person står for protokollen hver gang, mens andre kan være mere varierende. […]

Læs mere