Af Niels Jacob F. Olesen Det er muligt, at du støder på alimentationssager i forhandlingsprotokollerne. Alimentation betyder underhold eller underholdsbidrag. Formålet med alimentationssager var at fastsætte et børnebidrags størrelse. Man skal ikke forveksle disse sager med faderskabssager, hvor man søgte at bestemme faderen til et barn født uden for ægteskab. Både alimentations- og faderskabssager blev […]

Læs mere

Af Lisette Rønsig Larsen Når du transskriberer eller læser forhandlingsprotokoller, kan du støde på det mere eller mindre sirligt svungne ℔, libra pondo. Tegnet kan beskrives som en sammenskrivning af bogstaverne l og b. På dansk kaldes det pund, men tegnet skal ikke forveksles med den britiske møntfod pound, som skrives £. De to former […]

Læs mere

Af Lisette Rønsig Larsen I forhandlingsprotokollerne vil du støde på, at navneord, måneder og ugedage til forskel fra i dag kan være skrevet med stort. Den officielle skillelinje i brugen af store og små begyndelsesbogstaver er undervisningsminister Hartvig Frischs retskrivningsreform i 1948. Men da der ikke på samme måde som i dag herskede retskrivning, var […]

Læs mere

Af Lisette Rønsig Larsen Aar, naar, fattiggaard. Mange gange går dobbelt-a igen i forhandlingsprotokollerne. Men hvornår gik vi fra at bruge dobbelt-a til bolle-å på dansk? Det gjorde vi i 1948. Her gennemførte undervisningsminister Hartvig Frisch en større reform, hvor dobbelt-a blev erstattet med bolle-å som skrifttegn for å-lyde. Tegnene blev byttet ud i almindelige […]

Læs mere

Af Jan Mattias Jonsson Agger Det er ikke altid lige let at tyde sogne- og byrådsprotokoller. Protokollen fra ét møde kan være skrevet med letlæst, sirlig skrift, mens det næste møde er gengivet med kragetæer. I nogle kommuner ses det tydeligt, at samme person står for protokollen hver gang, mens andre kan være mere varierende. […]

Læs mere

Af Kristian Pindstrup Sidder man med sognerådsprotokoller fra perioden omkring besættelsestiden, vil man måske undre sig over, hvorfor man med jævne mellemrum kan støde på sager om rotteudryddelse. Den særdeles levedygtige, altædende og forurenende rotte har i flere århundreder været anset for at være et skadedyr, som danskerne med forskellige tilgange har forsøgt at komme […]

Læs mere

 Af Niels Jacob F. Olesen Ved et sognerådsmøde den 11. maj 1903 i Aaby skole blev en skrivelse fra amtet behandlet. I skrivelsen stod der, at der skulle foretages indsamling af oldenborrer. Oldenborren er en bille, som særligt i den sidste halvdel af 1800-tallet var en pestilens for landmænd i Danmark og resten af Europa. […]

Læs mere

Af Jan Mattias Jonsson Agger Ved sognerådsmødet i Beder-Malling Kommune den 20. marts 1918 blev gårdejer Søren Hesselbjerg fra Synnerup valgt som brandfoged i Malling Sogns 5. brandfogedkreds. Brandfogeden havde det overordnede ansvar for slukningen af eventuelle brande. I 1861 overgik ansvaret omkring brandslukningsarbejdet til kommunerne. Forinden havde ejerne af de større gårde, hovedgårdene, haft […]

Læs mere

Af Niels Jacob F. Olesen I forhandlingsprotokollen fra Åby Sogneråd kan vi se, at beboerne i Åbyhøj-kvarteret gennem Aabyhøj Fremskridtsforening ansøgte om tilladelse til at drive ”Afholdsbeværtning” og “Afholdsgjestgiveri” i 1903. Senere samme år søgte foreningen Åby Forsamlingshus ligeledes tilladelse til, at foreningen måtte bruge deres lokaler til afholdsbeværtning. I protokollen er der ikke nævnt, […]

Læs mere

Af Lisette Rønsig Larsen På mødet på Fattiggården den 11. oktober 1928 udstedte Skødstrup Sogneråd en ægteskabsattest til Frederik Bertel Pedersen. Med denne i hånden kunne han nu gifte sig med sin udkårne. Men hvorfor skulle det lokale sogneråd tage stilling til sagen? Helt indtil 1961 var retten til at indgå ægteskab for nogle af […]

Læs mere