Af Kristian Pindstrup Det har været længe undervejs. Siden vi offentliggjorde en model for 1700-tallets gotiske håndskrift, som man kan læse mere om her, har vi forsøgt at træne en model, der også ville kunne håndtere gotisk håndskrift fra 1800-tallet. Med udgangspunkt i modellen for 1700-tallet begyndte vi at træne den sammen med forskelligt materiale […]

Continue Reading  

Af Kristian Pindstrup I løbet af foråret har vi skabt en ny håndskriftsmodel, Danish 1870-1950 v3.5. Den består af materiale fra Aarhus, Faxe, Næstved, Gentofte samt materiale fra en ældre model, som det Kongelige Bibliotek har skabt. De foreløbige resultater har vist sig så gode, at vi har valgt at gøre den offentligt tilgængelig, således […]

Continue Reading  

Af Louise Hyllested Grønhøj Mange af udfordringerne ved transskriberingsarbejde bunder i, at tusinder af folkevalgte og referenter gennem årene møjsommeligt har ført protokol i hånden for sogneråd og byråd. Det betyder, at mange forskellige hænder har ført protokol, og håndskriften er dermed ikke konsekvent den samme. Det stiller større krav til de personer og de […]

Continue Reading  

Af Jan Mattias Jonsson Agger Har du svært ved at læse håndskrifterne der skal bruges til din opgave eller dit slægtsforskningsprojekt? Eller har du en trykt historisk tekst som du gerne vil gøre søgbar? Så kan hjælpen være på vej! Som nævnt i det seneste blogindlæg har projekt Retro arbejdet med transskriberingsværktøjet Transkribus og lavet […]

Continue Reading  

Af Jan Mattias Jonsson Agger På samme tid som arkiver og frivillige gør et stort stykke arbejde for at digitalisere og transskribere protokoller, foretages et stykke arbejde, der i fremtiden kan være med til at gøre håndskrevne kilder mere tilgængelige. De transskriberede sider hjælper nemlig også med til at gøre studier af håndskrevne kilder mere […]

Continue Reading  

Af Lisette Rønsig Larsen Når du transskriberer eller læser forhandlingsprotokoller, kan du støde på det mere eller mindre sirligt svungne ℔, libra pondo. Tegnet kan beskrives som en sammenskrivning af bogstaverne l og b. På dansk kaldes det pund, men tegnet skal ikke forveksles med den britiske møntfod pound, som skrives £. De to former […]

Continue Reading  

Af Lisette Rønsig Larsen I forhandlingsprotokollerne vil du støde på, at navneord, måneder og ugedage til forskel fra i dag kan være skrevet med stort. Den officielle skillelinje i brugen af store og små begyndelsesbogstaver er undervisningsminister Hartvig Frischs retskrivningsreform i 1948. Men da der ikke på samme måde som i dag herskede retskrivning, var […]

Continue Reading  

Af Lisette Rønsig Larsen Aar, naar, fattiggaard. Mange gange går dobbelt-a igen i forhandlingsprotokollerne. Men hvornår gik vi fra at bruge dobbelt-a til bolle-å på dansk? Det gjorde vi i 1948. Her gennemførte undervisningsminister Hartvig Frisch en større reform, hvor dobbelt-a blev erstattet med bolle-å som skrifttegn for å-lyde. Tegnene blev byttet ud i almindelige […]

Continue Reading  

Af Jan Mattias Jonsson Agger Det er ikke altid lige let at tyde sogne- og byrådsprotokoller. Protokollen fra ét møde kan være skrevet med letlæst, sirlig skrift, mens det næste møde er gengivet med kragetæer. I nogle kommuner ses det tydeligt, at samme person står for protokollen hver gang, mens andre kan være mere varierende. […]

Continue Reading